Kom godt fra start med employer branding


Som virksomhed kan det være svært at finde ud af, hvordan man får taget hul på at arbejde strategisk med intern kommunikation, virksomhedskommunikation eller employer branding.

Hvis I overvejer at professionalisere markedsføringen af jeres virksomhed som arbejdsplads, kan I fx følge disse fem skridt - eller ringe til os med det samme.


 

1. Organisér employer branding. Begynd med at organisere kompetencer og erfaring fra HR, Kommunikation, Marketing og forretningen – gerne i en separat employer branding-funktion. Hvis ressourcerne ikke rækker til ansættelse af employer branding-ansvarlige, kan I med fordel nedsætte en styregruppe med repræsentanter fra de ovennævnte områder – og give styregruppen ansvaret for at udarbejde og eksekvere en konkret strategi.

2. Afklar virksomhedens kritiske kompetencebehov. Find ud af, hvilke menneskelige ressourcer og kompetencer det er nødvendigt at tilføre, udvikle og fastholde for at nå målene i forretningsstrategien – og få et overblik over, hvilke af disse målgrupper på jobmarkedet, det er særligt vanskeligt at tiltrække og/eller fastholde.

3. Kortlæg al den eksisterende interne og eksterne job- og medarbejderkommunikation – hvilke materialer og aktiviteter findes, og hvem er ansvarlige for dem?

4. Hold den eksisterende kommunikation op mod de kritiske kompetencebehov. Tiltrækker og fastholder virksomheden de rigtige medarbejdere, og gør den det med de rette budskaber, materialer, aktiviteter og kommunikationskanaler? Denne analyse vil afdække, om man bruger pengene rigtigt på de rette målgrupper.

5. Udarbejd et beslutningsoplæg og/eller en business case til topledelsen med anbefalinger til organisering og struktur, prioritering af kritiske kompetencebehov, resultaterne af kortlægningen og kritiske problemstillinger, handlingsplan på manglende materialer, kanaler og aktiviteter samt på ressourcer og budget.

 

 

 

Du kan finde mere inspiration til employer branding-arbejdet her; på EmployerBranding.dk